[tp_search_shortcodes slug="13fe4386"]

Lübecks højdepunkter

Lübeck ligger overskueligt på en ø, formet som et skildpaddeskjold og nem at finde rundt i. Det er godt at have tid til at gå på opdagelse, for der er meget at se, især hvis man interesserer sig for arkitektur. Derfor finder du her forslag til gåture der fører dig rundt gennem byens smukkeste dele. Mange steder er der sat skilte op, der på tysk og engelsk fortæller historien bag husene, kirkerne, museerne og pladserne. Det giver mange gode historiske informationer med på vejen når på vandringen gennem byen. Tre ture fører på kryds og tværs af byen.

Sightseeing i Lübeck:

Lübecks højdepunkter, de største seværdigheder

Lübecks baggårde, markante bygninger og idylliske baggården

Lübecks kunst & kultur, kunst, håndværk og indkøbsgader

Start ved Holstentor

Start foran vartegnet Holstentor der også rummer bymuseet. Gå under tværbygningen ved de to tårne, drej th. og gå over Holstentorbrücke og drej th. ved An der Overtrave. Nyd udsigten over vandet til Salzspeicher, de gamle skandinaviske saltlagre. Gå op af Kleine Petergrube til Kolk, hvor Puppentheatermuseum, Dukkemuseet, ligger. Drej ved Grosse Petergrube, op til Skt. Petri. Ved tårnindgangen kan man for et par euro komme op i højden med elevator og se ud over hele det maleriske Lübeck. Få øje på Domkirken med de to tårne mod syd, det er næste stop. Tilbage på gaden, gå th. af Schmiedestr., videre mod Pferdemarkt og Parade. Her ligger Dom med den enorme basilika, en af de største i Nordeuropa. Drej ned af Fegefeuer og drej skråt over gaden til Skt. Annen Str. lige efter tværgaden Mühlenstr. En af byens smukkeste museer, Skt. Annen ligger på højre side. Er kaffetrangen overvældende, kan museumscafeen anbefales. Gå lidt videre til kirken Skt. Aegidien, hovedkirken i det historiske håndværkerkvarter. Gå ned af Balauerfohr og drej tv mod cafe- og indkøbsgaden Hüxstrasse. Helt oppe for enden ligger det historiske Rathaus, Marienkirche og marcipandynastiet Niederegger, der bl.a. frister med marcipan-cappucino.

Læs med på vores sociale medier

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here